ANNONCE
HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
ANNONCE
KÆLEDYR
DECEMBER 2005
PAS PÅ DIT KÆLEDYR OG DIG SELV
MODERNE KÆLEDYR:
KATTERACER:
LUFTVEJSLIDELSER:
MUNDHYGIEJNE
Mange kæledyrsejere glemmer at
forsikre deres dyr og risikerer blandt
andet at komme til at stå med en stor
dyrlægeregning. Læs guiden til forsikringer og hør forsikringseksperternes råd.
Danske familier tager sig kærligt af
alt fra fisk og fugle til firben og fugleedderkopper. Men der går også mode i
dyrene. Vi har kigget nærmere på favoritterne hos dyrehandlerne netop nu.
Katten er det mest populære kæledyr
i Danmark. Men en kat er ikke bare
en kat. De mange racer repræsenterer
hver deres personlighed. Find katten,
der passer til dig, når vi gennemgår
de fire hovedkategorier af katte.
For hesten er livet ikke altid en dans
på nystrøet halm. Dårlige staldforhold
kan give svære luftvejslidelser, der besværer vejrtrækningen og mindsker
ydeevnen. Læs om sygdommen og få
gode råd til, hvordan du undgår den.
læs mere side 11
læs mere side 3
læs mere side 10
læs mere side 4
Ikke kun mennesker kæmper mod
med plak og tandsten. Også menneskets bedste ven har problemer med at
opnå en god mundhygiejne, og dyrlæger skønner at omkring 85 pct. har
en behandlingskrævende tilstand i
læs mere side 7
munden.
ANNONCE ▼
▼ ANNONCE
ALT TIL DINE KÆLEDYR
hund • kat • gnaver • fugl • fisk
VEDLAGT SOM UAFHÆNGIG TEMAAVIS I MORGENAVISEN JYLLANDS - POSTEN
2
ANNONCE
HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
Fodring og aktivitet
- et spørgsmål om
ansvar
E
t af de helt centrale budskaber i juletiden er, at vi skal være
gode ved hinanden. Og mange ønsker også at gøre det ekstra
godt for dyrene på denne tid af året.
ANNONCE
HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
ANNONCE
FOTO: FRA ISTOCK PHOTOS.COM
ANNONCE
KÆLEDYR
DECEMBER 2005
INFORMATION:
Målet med denne temaavis er ikke bare at se på hvordan kæledyr påvirker vores livskvalitet, men også hvordan vi kan skabe
en bedre livskvalitet for kæledyrene i vores hjem. Denne avis
udkommer 2 gange i 2006, med udgivelse i maj og oktober.
PAS PÅ DIT KÆLEDYR OG DIG SELV
MODERNE KÆLEDYR:
Mange kæledyrsejere glemmer at
forsikre deres dyr og risikerer blandt
andet at komme til at stå med en stor
dyrlægeregning. Læs guiden til forsikringer og hør forsikringseksperternes råd.
Danske familier tager sig kærligt af
alt fra fisk og fugle til firben og fugleedderkopper. Men der går også mode i
dyrene. Vi har kigget nærmere på favoritterne hos dyrehandlerne netop nu.
Katten er det mest populære kæledyr
i Danmark. Men en kat er ikke bare
en kat. De mange racer repræsenterer
hver deres personlighed. Find katten,
der passer til dig, når vi gennemgår
de fire hovedkategorier af katte.
sværer vejrtrækningen og mindsker
ydeevnen. Læs om sygdommen og få
gode råd til, hvordan du undgår den.
læs mere side 11
læs mere side 3
KATTERACER:
læs mere side 10
LUFTVEJSLIDELSER:
læs mere side 4
MUNDHYGIEJNE
For hesten er livet ikke altid en dans
på nystrøet halm. Dårlige staldforhold
kan give svære luftvejslidelser, der be-
Ikke kun mennesker kæmper mod
med plak og tandsten. Også menneskets bedste ven har problemer med at
opnå en god mundhygiejne, og dyrlæger skønner at omkring 85 pct. har
en behandlingskrævende tilstand i
læs mere side 7
munden.
ANNONCE ▼
▼ ANNONCE
ALT TIL DINE KÆLEDYR
hund • kat • gnaver • fugl • fisk
VEDLAGT SOM UAFHÆNGIG TEMAAVIS I MORGENAVISEN - JYLLANDSPOSTEN
”Lænkehunden selv får dobbelt sul, den skal også vide det
er jul”, lyder det i en gammel dansk julesang. Men før vi lader vores egen definition af godhed løbe af med os, skal vi
nøje overveje konsekvenserne af vore handlinger. Hvad vi
mener er godt, er ikke nødvendigvis det bedste for dyret.
En lille kat banker mjavende på ruden. Den er lidt tynd. Det ser ud
som om, den ikke har noget hjem og i denne rare juletid skal gå for lud
og koldt vand. De fleste åbner deres hjerter og giver katten god mad.
Men så snart det er gjort, følger et ansvar med. Hvis du fodrer katten, er den din. Og den dag kattemor kommer hjem med killinger,
er de også dine. Det er helt fint, hvis man er parat til det. Men
ellers står man med et stort problem.
I 2004 gav Dyrenes Beskyttelse 2313 katte et nyt hjem. Ejerne enten kunne eller ville ikke påtage sig ansvaret. Internaterne er i dag fyldt til bristepunktet med katte, der søger et nyt hjem.
Der er mange katte, som vi tror lider nød, f.eks. når de banker med de bløde poter på ruden, og
det er helt klart, at katte, der er tilskadekomne eller er syge, naturligvis skal hjælpes. Men normalt
trives katte fint i naturen og er gode til selv at skaffe føde. Man skal altså nøje overveje konsekvenserne, før man begynder at fodre.
Som julesangen så godt beskriver det, kan det gode hjerte også løbe af med hundeejere. I den bedste
mening får hunden, som svar på store tiggende hundeøjne lov at smage en god del af den lækre
julemad. Men resultatet kan let blive fede hunde, der får en række alvorlige følgesygdomme. Derfor
skal man tage sit ansvar for hunden alvorligt - også på denne tid af året. Brug juletiden til at gå
lange ture med hunden og lav skægge øvelser til glæde for både hund og ejer. Hunden skal under
ingen omstændigheder have del i de søde sager og den fede julemad!
Aktivitet og bevægelse i det fri er også helt nødvendigt for heste. De har ikke godt af at stå inde
hele tiden. Sørg for at hesten kommer på fold. Hver dag. Og hvorfor ikke bruge juledagene til at
tage en god, lang ridetur i skoven, som en variation på den daglige træning.
Når man har et familiedyr, har man taget ansvaret for et levende væsen. Det kræver, at man sætter
sig ind i dyrenes behov, og under sig selv at være sammen med dyret. Dyr elsker aktivitet og samspil med dets ejer til glæde for både dyr og ejer. Også når det er hverdag.
INDHOLD
Coole kæledyr .....................................................Side 3
Vinterfoder er vigtigt .......................................Side 4
Livet er ikke altid guld og grønne enge ....Side 4
Find disciplinen .................................................Side 5
Vejen til en lydig hund ....................................Side 6
Husk lige tandbørsten ....................................Side 7
Hunde skal fodres med øjet .........................Side 8
Køkkenchef i et kattedynasti ........................Side 9
Katte for en hver smag ...................................Side 10
Dyreforsikring er din sikkerhed ...................Side 11
Ole Münster
Direktør
Dyrenes Beskyttelse
MED DAGSAVISENS
RÆKKEVIDDE
OG FAGBLADETS FOKUS
www.mediaplanet.dk
KÆLEDYR, EN UDGIVELSE FRA MEDIAPLANET
Projektleder: Satnam Kaur Nanda, MediaPlanet 33 18 68 46
Produktion: Mikaela Thimmig, MediaPlanet +46 8 545 95 300
Tekster: InCasu, www.incasu.dk og Danish Technical Press
Grafisk design: InCasu, www.incasu.dk
Repro: Ordbild +46 8 545 412 90
Tryk: Trykcentralen A/S
MediaPlanet, et ledende europæisk avisforlag inden for temaaviser:
For information om temaviser i dagspresse kontakt: MediaPlanet ApS
Staffan Gustavsson, Tlf: 33 15 55 60
www.mediaplanet.dk
Distribueres med: Morgenavisen Jyllands-Posten, december 2005
Meninger om vores aviser [email protected]
Coole kæledyr
Grundene er mange: Det giver prestige, børnene har fået mere
magt, flere og flere bor alene og vi har fået flere penge mellem
hænderne. Faktum er, at 880.000 danske familier holder kæledyr,
og selv om det stadig er hunde og katte, der dominerer, vinder de
lidt mere anderledes kæledyr terræn.
AF: PETER ROELSGAARD
I
Calles Dyrerige i Aalborg er tendensen tydelig. Der er kommet flere kunder, og dem der kommer, bruger flere penge.
”Salget af kæledyr er på ingen måde eksploderet, men det er da steget. Jeg tror, det følger den
generelle samfundsudvikling meget godt. Folk har fået flere penge mellem hænderne, de udskyder
at få børn og vil gerne have noget lidt mere uforpligtende,” fortæller direktøren i Calles Dyrerige,
Bent Nielsen.
Livsstilseksperten Christine Feldthaus ser flere grunde til, at så mange danske familier har anskaffet sig et kæledyr.
”Forældrene har på grund af arbejde mindre tid til at passe deres ønskebarn, så de får dårlig samvittighed og giver barnet mere magt. Et kæledyr viser overskud og er en naturlig del af et romantisk
liv. Hunden skal ligge bag i stationcaren, når vi tager i skoven,” siger hun og nævner også de 35
procent af danskerne, der bor alene, som en stor aftager af kæledyr.
Kæledyrstrends kommer og går, enkelte består. Her præsenteres fyre sællerter i Calles
Dyrerige.
SELSKABSFISKEN
”Målt i antal henvendelser er guldfisken den mest populære. Men
i antal solgte fisk er det klart selskabsfisk som Molly og Guppy.
Selskabsfisken er også den, de fleste starter med,” fortæller Bent Nielsen.
Fisk er gode til børn med allergi, og selvom fisk er et kiggedyr,
kommer de op til overfladen ved fodring, så børnene føler, de får
noget igen. 20 selskabsfisk kan sagtens opholde sig i samme akvarium.
Calles Dyrerige anbefaler ikke akvarier under 54 liter, da de bliver svære at holde, jo mindre de er.
Det er meget vigtigt, at balancen i akvariet opretholdes. Når man putter foder i akvariet, bliver det
via fisken til næring, der optages af planterne, som skaber ilt.
SKÆGAGAMEN
Skægagamen er et firben, der henvender sig til de lidt ældre drenge
på 10-12 år. Den er hverken hurtig eller giftig, og dens bid er ikke
kraftigt.
”Skægagamen har et godmodigt sind, vil gerne nusses, og så kan
man give den vaner. Hvis man banker på terrariet, når man fodrer den, kan den huske ved næste
bank, at det er fodringstid,” fortæller Bent Nielsen.
Firbenet lever i et tørt terrarium med sand, sten og masser af varme. Man skal prøve at efterligne
den natur, de kommer fra. Den bruger meget tid på at vente på sit bytte, og er et godt alternativ til
børn, der er allergiske over for pelsdyr. Men samtidig skal forældre være meget afklarede, inden de
anskaffer et eksemplar til familien.
”Skægagamen skal ubetinget have levende foder, så hvis man ikke har lyst til at have en spand
med melorme stående i køleskabet, skal man nok ikke anskaffe sig en,” griner Bent Nielsen.
UNDULAT
Undulaten er ubetinget kæledyrenes bevingede konge. Ni af ti solgte fugle i Calles Dyrerige er
undulater.
”Undulaten optræder både som barnets første kæledyr, men også
mange ensomme, ældre mennesker anskaffer sig en. Den er nem at gøre
tam. Den kan sidde på en finger og den kan sige nogle ganske få ord,”
siger Bent Nielsen.
Hvis man vil gøre sin undulat tam, skal man opholde sig meget ved
buret de første 14 dage. Man skal forsøge at håndfodre den og ikke lade
alle kammeraterne stikke en finger ind til den.
Problemer
med maven?
Nu findes der hurtig hjælp
ved diarré
Canikur® både som tyggetabletter og granulat
� Bidrager til at normalisere kroppens
væske- og elektrolytbalance
� Bidrager til at normalisere afføringens
konsistens
� Binder bakterier og toksiske stoffer som
forsvinder med afføringen
FUGLEEDDERKOPPER
Det er mest unge fyre, der lige er flyttet hjemmefra, der anskaffer sig en fugleedderkop. Nu kan de
endelig gøre, som de vil. Når de så finder en kæreste, må de som regel
vælge, og så er det slut.
”Fugleedderkoppen er et kæledyr, man ikke skal kæle for. Det er et
kiggedyr. De sidder stille i deres terrarium og venter på deres bytte,
som de nedlægger, og så går de næste 14 dage ellers med at fordøje,
inden de begynder at vente på nyt,” fortæller Bent Nielsen.
Fugleedderkoppen skal fodres med fårekyllinger, melorme og små insekter. Når de bliver på størrelse med en pigehånd, skal de have mus, som kan købes frosne. Fugleedderkoppen blev gjort lovlig
i hele landet for to år siden. Dog kun dem, der er begrænset giftige og ufarlige, og der findes i dag
regler for den vejledning, dyrehandlere skal give kunder.
ABCD
Boehringer Ingelheim Danmark A/S
Strødamvej 52 · DK-2100 København Ø
Tlf. 39 15 88 88 · Fax 39 15 89 89
4
ANNONCE
HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
mand for Sektion for Heste i Den Danske Dyrlægeforening.
”Man kan lidt groft dele hestene op efter racer
og brug. Der er småhestene – islændere, fjordheste og ponyer, varmblod og andre rideheste, og
til sidst har vi væddeløbshestene. Og så skal man
se på, hvordan den bliver brugt. Fodermængden
er nemlig meget træningsafhængig. Om vinteren er hestene oftest mindre ude og bliver trænet
mindre. Derfor skal man også give dem mindre
at spise,” forklarer hun.
SLOWFOOD
Selv om man skal skrue ned for fodermængden,
så kan man ikke overstå fodringen ved at give
ekstra meget kraftfoder. Det ødelægger nemlig
deres maver.
”Heste er jo slettedyr. De er bygget til at
bruge 16-17 timer på at samle føde, så hvis man
fodrer dem i stalden, skal man sørge for, at foderet er langsomt fordøjeligt og langsomt tygbart.
Maden skal være lang tid i deres system, ellers
ødelægger det hestenes fordøjelse,” siger Kiwa
Riis-Olesen.
ANNONCE
skal de have lidt ekstra kraftfoder.”
HESTEN SKAL UD
Det vigtigste for en hests sundhed er dog, at den
kommer ud. Også når vejret er dårligt.
”Mange hesteejere vil ikke lukke hestene ud
på græsmarkerne, når vejret er vådt. Hestene
ødelægger nemlig græsset, og så er der ikke græs
til sommer. Men hestene skal altså ud. Ellers får
de unoder.”
Men alt er ikke løst ved at sætte hesten ud.
”Hestene må ikke gå på en mark, hvor græsset er bidt ned, for så spiser de rødderne. Og så
følger der jord med op og det kan ødelægge en
hests mave. Og hvis man fodrer udenfor skal det
være i en foderhæk eller på fliser. Ellers træder
de foderet ned i jorden og så får de også jord
med i maven.”
MYTE OM GRÆS
Vinterfoder er vigtigt
Alle heste skal have deres egen foderplan. Der er nemlig stor forskel
på, hvad rideheste, hyggeheste og konkurrencedyr skal have i
maven. Specielt om vinteren.
AF ULRIK ANDERSEN
H
esteejere bør bruge lige så lang tid
på at lave en ordentlig foderplan til
deres heste, som de bruger på at sammenstykke nytårsmenuen. Måske endda mere.
For heste skal ikke bare have en standardmenu.
Man er nødt til at tage hensyn til hestens race,
hvor meget den bliver reddet, og hvor den står,
fortæller dyrlæge Kiwa Riis-Olesen, der er for-
Ryttere, der bruger deres heste i konkurrencer, er
ofte meget tilbageholdende med at lade hestene
spise sig mætte i græs. Græs er nemlig tungere
end kraftfoder og teorien er så, at hestene ligesom julefrokostgæster bliver tunge i maven og
sløve af at spise rigeligt.
Men sådan fungerer det ikke, mener Kiwa
Riis-Olesen.
”Det er lidt skrøneagtigt. Der er ingen heste,
der er døde af at gå på græs. Jeg kender mange
konkurrenceheste, der går på græs hele sommeren.”
Konkurrenceheste skal dog have en lidt speciel menu. ”Konkurrenceheste kommer ikke så
meget ud som almindelige heste, fordi de bliver
trænet mere. Det betyder, at de ikke kan nå at
spise nok, i den korte tid de er på fold. Derfor
Livet er ikke altid guld og grønne enge
Luftvejslidelser er til stor gene for heste. Lidelserne giver store problemer med at trække vejret
og yde det maksimale, men symptomerne er tydelige, og de kan behandles.
AF PETER ROELSGAARD
V
i kan alle se det ideelle billede af hesten,
der på en solskinsdag løber frit rundt på
marken, græsser og bliver aet af legende børn, for os. Men for hesten er livet ikke altid
guld og grønne enge. Om natten og hen over
vinteren opholder den sig i stalden, hvor risikoen
for at få luftvejslidelser er stor.
”Det er meget vigtigt, at rytterne holder øje
med symptomerne, da hesten ikke kan præstere
sit ypperste med luftvejslidelser. Hvis rytteren
så presser hesten endnu mere, kan det både betyde en frustreret hest og rytter,” forklarer Julie
Fjeldborg, der er lektor og dyrlæge ved Institut
for Produktionsdyr og Heste på Landbohøjskolen i København.
Heste kan lide af to slags luftvejslidelser: dem
der kræver kirurgiske indgreb, og dem der kan
behandles med medicin.
Hvis man kan høre en lyd fra hestens strubehoved, når den arbejder, er det symptom på, at
der kræves et kirurgisk indgreb.
”Så kan der være tale om en nervelammelse
i venstre side af strubehovedet, der betyder, at
brusk lukker delvist af for tilførslen af ilt til lungerne. Det gør det svært for hesten at indtage
de 1.200-1.800 liter luft, den har brug for i minuttet, og den bliver hurtigt træt. Et kirurgisk
indgreb kan ikke fjerne lammelsen, men det kan
sikre ilttilførslen,” fortæller Julie fjeldborg.
Luftvejslidelser, der kan kureres med medicin, minder mere om normale, menneskelige
sygdomme som lungebetændelse, influenza og
allergiske luftvejslidelser som astma. Især dårlige staldforhold kan skabe en allergisk reaktion
hos hesten, så der går betændelse i slimhinderne
i lungerne, og dermed gør det vanskeligt for hesten at få iltet sit blod.
”Når det drejer sig om en allergisk luftvejslidelse, er det typisk de stoffer, der er i stalden,
der er årsagen. Her står hesten meget af dagen
og indånder ammoniak og svampesporer. Når
det udvikler sig til allergisk luftvejslidelse, lukker de bageste afsnit af lungerne af, og hesten får
ikke tilført tilstrækkeligt med ilt under arbejde.
Ofte har hesten også hoste og næseflåd,” forklarer Julie fjeldborg.
Den bedste behandling af en allergisk luftvejslidelse er at sende hesten på græs og forbedre
forholdene i stalden. Det gøres ved at erstatte
halm i boksen med for eksempel spåner og vaske
høet, så svampesporerne bliver skyllet ud.
”Det er utrolig vigtigt, at man får ændret hestens miljø, når den har fået konstateret en allergisk luftvejslidelse, ellers kan man lige så godt
stå og spytte den i øret,” siger Julie Fjeldborg og
hentyder til de lidelser, hesten går gennem.
En hest med astma, der opholder sig i en støvbefængt stald i en halv time, bruger en uge på at
komme sig over det.
Over 15% af
alle heste lider
af allergiske
luftvejslidelser.
Hoster din hest
når den sættes i
bevægelse, eller
præsterer den
ikke optimalt?
R TJEK LUFTKVALITETEN:
1)
2)
3)
4)
5)
Støv: Hvis der drysser støv ned fra loftet – evt. fra hø på loftet, skal man passe på.
Lugt: Strøelsen i boksene skal skiftes ofte, fordi ammoniak fra urinen kan give luftvejslidelser. Hvis dine øjne
svier, når du træder ind i stalden, skal der gøres noget med det samme.
Temperatur: Står der er en varmetåge ud, når du åbner stalddøren? Så er temperaturen formodentlig for høj.
Fugtighed: Hvis der er vand på væggene, kan det være et tegn på, at luftfugtigheden er for høj. Det kan dog
også være kondensvand. Luft godt ud.
Træk: Er svær at mærke. Sørg for, at der ikke kan være gennemtræk i stalden, når hestene er inde. Luft godt
ud, når de er på fold.
Inhalations behandling til heste
med luftvejslidelser
www.equinehaler.com
ANNONCE
HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
Hesten
Find
disciplinen er et spejl
Der er langt mellem det
polerede billede af ridesporten,
som man ser i fjernsynet, og den
beskidte virkelighed i stalden.
Her er hyggen lige så vigtig som
konkurrencen.
S
ort jaket,
høj
hat,
stramme
ridebukser
og
skinnende blanke
støvler.
Knejsende på en fyrig
hest, der elegant
danser hen over
en nyrevet ridebane.
Det er det billede, som mange har af ryttere og ridning. Men
de billeder svarer meget dårligt overens med
dagligdagen i landets ridehuse, mener berider
Thomas Uhler fra Fyens Rideklub i Odense.
»Mange, der har set ridning i fjernsynet, opfatter ridning som en elitær konkurrencesport,
men der er rigtig meget socialt i det. I stalden
nytter det ikke at være snobbet, for der skal du
have jord under neglene.«
Han mener, at ridning er en sport, der rummer noget for alle. Lige meget om man vil konkurrere eller bare hygge sig med hesten. En disciplin er dog uundgåelig: Dressuren.
»Dressuren er grundlaget for alt andet. Du er
nødt til at lære at styre hesten, før du kan springe med den eller ride en tur i skoven. Men man
behøver dog ikke at kunne de meget avancerede
ting, man ser i fjernsynet, for at gå videre til de
andre discipliner.«
Den føling, man får med hesten under dressurøvelser, er afgørende, hvis man vil prøve de
mere kraftfulde discipliner.
»Springridning kræver, at du har et godt øje
for springene, for det er rytterens opgave, at
få hesten rigtigt frem til springet. Og så skal
man selvfølgelig have en god balance. Både for
springridning og military gælder desuden, at
man skal have en lille smule mod pakket med
i kassen.«
Selv om ridning stiller både fysiske og psykiske krav til rytteren, kan man blive ved længe.
»Der findes konkurrenceryttere på allerhøjeste plan, der er omkring 60 år. Og jeg har også
ryttere her, som er over 80 år. De holder af at
komme i stalden og passe deres heste, som de
stadig kan ride ture på.«
Det er måske ikke så stiligt som tv-rytterne.
Men det er stadig sjovt.
Ridning giver ikke bare noget,
mens du sidder i sadlen.
Samværet med hesten er
afstressende, og de krav, der
stilles til rytteren, kan bruges
til at forbedre lederevner og
gennemslagskraft.
AF ULRIK ANDERSEN
·
·
���������������
�
�
���������������
�
�
�
�
���������������
�
�
�
�
���������������
�
�
�
�
��
�
·
��������������������������������������������������
����������
������������������������������������������������
�����������������������������������������������������������
�������������������������������
��������������������������������������������������������������
��������������������������������������������������������
����������������������������������������
����������������������������������������������������������
������������������������������������������������������
�����������������������������������������������������
��������������������������������������������������������
��������������������������
�������������������������
�
�
�
�
�
�
�
�
·
�������������������������
��������������������������������
�������������������
�������������������������������
�����������������������������������������
��������������������������������
������������������������
����������������
���������������������������������
���������������������������������
�������������������������������
���������������
����������
����������������������������
����������������������������������
������������������������
������������������������������
����������������������������
����������������������������������
������������������������
����������
���������������������������������������������������������
5
Den selvtillid, rytteren får af at kunne styre
hesten med få bevægelser og stor forståelse, kan
også bruges uden for ridebanen, siger Anne
Kühnell
”At ride kan give dig en sublim oplevelse af
samspil. At der er noget, du bare er god til. Det
gør dig selvsikker og får dig til at udstråle ro.
Det er en følelse, du kan tage med ind i andre
situationer også.”
���������������������������������
Dressur: De grundlæggende teknikker. Men dressur
kan gøres mere avanceret.
Ridebanespringning: En mere kraftfuld disciplin,
der stiller store krav til rytterens reaktionsevne.
Kræver også lidt mere mod, når de store
forhindringer skal overvindes.
Military: Rytterens ultimative prøve. Hest og rytter
skal både springe og galopere på distancer på op
til seks kilometer.
·Voltigering: En slags gymnastik på hesteryg.
Distance. Udholdenhedsridt på op mod 160
kilometer.
Western: En særlig disciplin, hvor hesten rides
med en løs tøjle, så rytteren primært styrer ved at
ændre på sin vægtfordeling.
F
lere erhvervsledere skifter kursusstolen
ud med en ridesaddel, når de skal blive
bedre til jobbet. Der er nemlig mange
lighedspunkter mellem at styre en hest og en
virksomhed.
”Når man rider, skal man hele tiden tænke sig
om. Du skal være foran hesten og have en plan
for, hvor du vil hen. Så du er nødt til at tænke
strategisk og målrettet. Hesten er et frygteligt
spejl, for du kan ikke skjule dine fejl,” argumenterer Anne Kühnell, der er direktør for Hesteriet Kumlegaard og uddannet konsulent indenfor
lederudvikling.
Men det er ikke kun erhvervsledere, der har
godt af en tur i sadlen, mener Anne Kühnell,
der også underviser voksne begyndere og erfarne
ryttere.
”De tre vigtigste ting, der videnskabeligt bevist modvirker stress, er til stede, når du rider.
Der er fysisk berøring. Du koncentrerer dig så
meget om noget, så du glemmer alt andet, og
hjertet kommer til at pumpe, fordi det er hårdt
at ride.”
�������������
R DISCIPLINER
·
ANNONCE
6
ANNONCE
HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
ANNONCE
Vejen til en lydig hund
Hundetræning er en positiv oplevelse både for hunden, der arbejder sig til ekstra godbidder, og dens
ejer, der får masser af frisk luft og en lydig hund.
AF PETER ROELSGAARD
E
rik Hansen fra Holstebro har haft fire
hunde siden 1972. Han har gået til hundetræning med dem alle og bliver ved
med at lære sin hund nye tricks. Både for hundens og sin egen skyld.
”Jeg får et utroligt godt socialt samvær med
min hund. Jeg får en glad og lydig hund, der
gør, at det er en sand fornøjelse at have den. Men
det drejer sig lige så meget om det fællesskab,
jeg har med de andre, der træner deres hunde,
og så får jeg masser af frisk luft,” fortæller Erik
Hansen, der har golden retrieveren Ayla.
Erik Hansen kan godt huske den første gang,
han fik hund.
”Jeg stod lidt med en følelse af, at jeg ikke
vidste, hvad jeg skulle gøre. Så jeg fik travlt med
at komme ud i en hundeklub. Allerede efter en
tre-fire gange havde min hund lært at adlyde de
første ordrer,” fortæller han.
MAN SKAL VÆRE MOTIVERET
Erik Hansen med sin tre år gamle Ayla
Men det er ikke nok bare at troppe op i en hundeførerklub med sin hund. Man skal også selv
være motiveret, ellers går det ikke.
”Jeg oplevede engang en kvinde, der troede,
jeg skulle gøre det for hende. Så måtte jeg fortælle hende, at hun vist var gået forkert. Hvis
ejeren ikke er motiveret, går det ikke,” fortæller Per Victor Christensen, der er næstformand i
Danmarks civile Hundeførerforening.
Foreningen tilbyder hundetræningskurser
����
����������
ledet af uddannede trænere til dem, der måtte
ønske det.
”Vi fortæller hundeførerne, hvad de skal gøre,
ved at vise dem det, og hver gang hunden gør
noget rigtigt, får den en godbid. Når en hund
skal lære at sidde, fjerner man måske benene første gang, og giver en godbid. Næste gang siger
man bare kommandoen, og så venter man ellers,
indtil hunden husker, hvad kommandoen betyder,” siger Per Victor Christensen, der selv har
trænet hunde i 29 år.
KONKURRENCER
Danmarks civile Hundeførerforening er en
sportsforening med to formål. Dels at hjælpe
hundeejere med at få styr på deres hunde, dels
at træne hunde op til konkurrencer.
”Ud over konkurrenceelementet skal man
træne sin hund for at få en lydig og omgængelig
hund. Både til glæde for én selv, men også for
naboernes skyld. De skal jo også have lov at være
her,” smiler Per Victor Christensen.
Hvis man, ud over at ville have en lydig
hund, også gerne vil deltage i konkurrencer, står
den på hårdt arbejde.
”Dengang jeg deltog i konkurrencer, gik jeg
målrettet efter at træne specielle øvelser. Hver
dag, når min hund skulle luftes, øvede vi et
trick. Normalt træner jeg kun min hund en
gang om ugen,” siger Erik Hansen.
���������������������
�������������������
������������������
���������������
�����������������
�������������������
������������������
����������������������
�������������������
������������
���������������������������������������
�������������������������
������������������������������
����������������
�������������������������
�����������������
������������������������������
�����������������������
������������������������
��������������������������������������������
�
��������������������
��������������������������������������������������������������������������������������������������������
ANNONCE
HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
7
ANNONCE
Husk lige
tandbørsten
Der findes ingen nem genvej til en god mundhygiejne, og det
gælder både for dyr og mennesker.
AF MICHAEL FAHLGREN
Dyrlæger skønner at omkring 85 % af alle
hunde har en eller anden form for behandlingskrævende tilstand i munden, og allerede ved 1-2
års alderen begynder hundene at udvikle paradontose.
– Hundes udvikling af dårlig mundhygiejne
er meget lig menneskers. Lige som hos mennesker er nogle hunde meget disponeret for at
udvikle paradontose, og som tommelfingerregel
gælder det, at jo mindre hunden er, jo mere disponeret er den, fortæller dyrlæge Jens Ruhnau,
der er europæisk specialist (og for øvrigt den
eneste i Skandinavien) i tandbehandling på dyr.
OVERVEJ OGSÅ FODERET
Ud over tandbørstning findes der en række
mundrensevæsker til hunde, ligesom man kan
strø specielle tilsætningsstoffer ud over foderet.
Desuden findes der på markedet specialfoder,
der er coatet med polyfosfat eller har en struktur, der gør, at tænderne renses ved tygning af
foderet.
”Men også tandstensforebyggende tyggepinde og godbidder, og især kan produkterne
fra VOHC (Veterinary Oral Health Council
– www.vohc.org, red.) - der er en uafhængig
gruppe, som godkender produkter, der er specielt gode for tænder og tandkød – anbefales,”
slutter Jens Ruhnau.
KONTROLLER MUNDHULEN
T
andbørsten er det vigtigste værktøj, når
det drejer sig om at opnå en god mundhygiejne og bekæmpe hundens dårlige
ånde. Det gælder i øvrigt også for katte, selvom
de færreste katte godvilligt finder sig i at få børstet tænder.
Som hundeejer skal man naturligvis konstant
være opmærksom på, om hunden trives. Hvis
hunden savler mere end sædvanligt, har problemer med at tygge foderet, ikke vil gnave i
hårde ting som for eksempel kødben, klør sig
om munden eller virker trist, kan det skyldes
tandsten og/eller begyndende tandkødsbetændelse, og det skal behandles.
Tandsten ses som brunlige belægninger på
tænderne tæt ved tandkødet. Tandkødet kan
blive rødt og begynde at bløde, og ofte får hunden dårlig ånde. Så er det på høje tid med et
besøg hos dyrlægen.
START TIDLIGT
VÆK MED PLAK OG TANDSTEN
Hvor dårlig ånde hos mennesker ofte skyldes
bakterier på tungeroden eller fordøjelsesproblemer er årsagen til problemet hos hunden plak
og tandsten.
Hvor vi mennesker anvender tandbørsten til
at rense tænderne, gør vilde hunde det på samme måde ved hjælp af den føde, de indtager. Her
fungerer tygning af brusk, knogler, hud, hår, og
fjer fint som tandbørste. Det renser og slider naturligt på tænderne. Men familiehunden udsættes meget sjældent for tilsvarende tyggemæssige
udfordringer, hvorfor den nemt udvikler problemer med tænder og tandkød.
MEGET ALMINDELIGT PROBLEM
Problemet med plak og tandsten hos hunde er
mere almindeligt forekommende, end mange
tror. Tandsten er det største problem, for det giver grobund for bakterier og dermed paradontose samt løse tænder. Betændelse kan forekomme
i tandroden, og det er smertefuldt for hunden.
Desuden kan bakterierne fra tandkødet brede
sig til livsvigtige organer som for eksempel nyrer, lever, hjerne og hjerte. Ældre hundes hjerteproblemer kan for eksempel skyldes infektioner
stammende fra tænder og tandkød.
Også for problemer med tænder og tandsten er
en tidlig indsats af stor betydning. Start med at
vænne hundes til smagen af hundetandpasta og
tandbørsten så tidligt som muligt. Tandbørstning en gang om dagen er vigtigt, og gør man
det fra starten af bekendtskabet, kan man ofte
spare sin hund for senere komplikationer.
Den mekaniske rensning af plak er langt det
vigtigste, og bidrager med 80 - 90 pct. af effekten. Resten kommer ved at anvende en speciel
hundetandpasta uden fluor, triclosan og andre
tilsætningsstoffer, som hundemaver ikke har
godt af. Hunden hverken spytter ud eller skyller
munden efter tandbørstning, så derfor havner
tandpastaen i maven. Den bedste tandpasta er
ifølge Jens Ruhnau baseret på Aloe Vera og Propolis, der dels har en bakteriehæmmende effekt,
dels er uskadeligt at spise for hunden.
”Vi anbefaler at man allerede starter tandbørstningen lige så snart man får hunden hjem.
Selv om paradontoseudviklingen går langsomt,
er den irreversibel hos hunde. Bakterierne æder
lidt af tandkødet og lidt af den knogle, som tænderne sidder fast i, og det vokser ikke op igen.
Så hvis man først begynder at børste hundens
tænder ved to-tre års alderen, kommer det tabte
ikke tilbage igen,” uddyber han.
Bucadog
Bucacat®
®
Mundhygiejnisk pasta
og tyggelapper
M
ed
EN
ZY
M
ER
• Renser tænder og mundhule
• Forebygger tandsten
• Modvirker dårlig ånde
Fås hos din dyrlæge!
Så er jeg
kysseklar !
Møllevej 9A • 2990 Nivå • Tlf. 49 12 67 65 • Fax 49 12 66 12 • [email protected] • www.orionvet.dk
8
ANNONCE
HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
ANNONCE
Hunde skal fodres med øjet
Hunde elsker mad, og det virker som om, de altid er sultne. Men
giver du efter for de tiggende hundeøjne, risikerer du, at din hund
får sukkersyge og gigtproblemer. Den skal fodres med omtanke.
AF PETER ROELSGAARD
”H
unde synes aldrig selv, de får mad nok,
men hvis man ikke holder lidt igen,
bliver de tykke. Et godt tip er, at man skal fodre sin hund med øjet,” fortæller Vibeke Knudsen, som er kommunikationskonsulent i Dansk
Kennel Klub, Danmarks største organisation for
hundeejere.
Der findes specialfoder til både hvalpe, unge,
seniorer og gamle hunde. Specialfoder, der sikrer,
at hunden får de rigtige vitaminer og mineraler
i forskellige perioder af dens liv. Og de mange
typer specialfoder på det danske marked lever
fuldt ud op til de krav, Dansk Kennel Klub stiller. Også mange af de billigere produkter, der
ikke nødvendigvis behøver at betyde dårligere
kvalitet.
”Hunde adskiller sig ikke så meget fra mennesker. Aktive hunde har brug for mere foder end
hunde, der ikke er så aktive, så de får de næringsstoffer, de har brug for. Foderet skal tilpasses aktivitetsniveauet,” siger Vibeke Knudsen.
PAS PÅ GODBIDDERNE
Det er ofte de mange godbidder, der tilfører de
ekstra kilo på hunden. Her er et godt trick, at
hælde dagsrationen af tørfoder op i en skål om
morgenen og så tage foder fra skålen i løbet af
dagen, når hunden fortjener en godbid ved for
eksempel træning. Så sikrer man sig, at hunden
ikke får for meget at spise.
En hund, der varigt er for tyk, risikerer at få
meget behandlingskrævende sygdomme som
sukkersyge og gigtproblemer, og den dør tidligere. ”Hvis man er i tvivl om, hvorvidt ens hund
er for tyk, kan man tage et kig på den oppefra.
Hunden skal have en talje, der går ind bag ribbbenene. Man kan også spørge sin dyrlæge ved
det årlige sundhedseftersyn,” fortæller Vibeke
Knudsen. Er fedmen konstateret, er der kun en
vej frem.”Fedme hos en hund er ikke noget, man
kan købe sig fra. Der skal motion til. Og gerne
meget. En tyk hund bliver doven og får forringet
livskvaliteten,” siger Vibeke Knudsen.
TILBAGE TIL NATUREN
Selvom tørfoderet er den mest populære form
for foder til hunde, behøver det ikke nødvendigvis være den eneste i jagten på at holde din hund
i god form. I øjeblikket hersker en ”tilbage til
naturen-tendens” hos en del hundeejere, der forkæler deres hunde med råt kød, knuste ben og
rå grøntsager.
”Det er mere tidskrævende at tilberede maden på den måde, og der er endnu ingen undersøgelser på området, som kan fortælle, om det
er en god fodringsmetode. Men en del hundefolk
går meget seriøst ind i fodringsovervejelser i disse
år,” siger Vibeke Knudsen.
FRONTLINE Combo
Nytårsaften kan være hård ved vores firbenede venner. Her er et par råd til førstehjælp før og under den store fest.
·
FØR NYTÅRSAFTEN: Gå til dyrlægen i god tid. Det tager tid at finde ud af, hvor angst din hund eller kat er.
Nogle behandlinger skal sættes i gang nogle uger før nytårsaften.
·
Ignorere hundens angst. Så bliver den ikke så frygtsom.
·
PÅ AFTENEN: Det bedste er, at få dyrene passet på landet.
·
Hvis du har hund, bør du motionerer meget med den tidligt på dagen. Så bliver den træt og er mindre
tilbøjelig til at blive angst.
·
Om aftenen skal du holde dyr indendørs.
·
Træk gardinerne for. De dæmper lysglimtene. Sæt rolig musik på, så bragene ikke virker aå kraftige.
·
Spræng ikke bordbomber i samme rum som dyrene.
·
Accepter, hvis hunden urinerer. Du skal ikke skælde den ud.
·
EFTER NYTÅRSAFTEN: Hunde kan lære, at ignorere høje lyde. Men det kræver seriøs træning. Når angsten fra
nytårsaftenen er væk, kan du begynde til adfærdsterapi med din hund og spare medicinen næste år.
Hunde der helbreder
• Fipronil dræber voksne lopper, flåter og lus i pelsen
• S-methopren forebygger æg, larver og puppestadier i omgivelserne
• Nem applikation med pipette til både hund og kat
Der er meget bøvl ved at have hund, men de fysiske og
psykiske fordele for mennesker er klart i overtal.
E
®
- så er du dækket ind!
FEEDBACK
Produktinformation
Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og mider. Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil,
og et aktivt stof med ovicide og larvicide egenskaber, (S)-methopren. Indikationer: Behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos hund og kat. Beskytter
mod nye angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 4 uger hos kat. Forebygger loppernes formering ved at hæmme udviklingen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Virkningen over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og 2 uger
hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anvendes til drægtige og diegivende dyr.
Kontraindikationer: Må ikke anvendes til hunde under 8 uger og/eller 2 kilo og katte under 8 uger og/eller 1 kilo . Bør ikke anvendes til kaniner. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Produktet til hund bør ikke anvendes til kat – der findes et særligt produkt til kat. Administrationsmåde: Til udvortes brug. Dosering: Til hund:
1 pipette à 0,67 ml fra 2-10 kg; 1 pipette à 1,34 ml fra 10-20 kg; 1 pipette à 2,68 ml fra 20-40 kg; 1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt. Til kat: 1 pipette
à 0,5 ml til kat. OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat. Bivirkninger: Forøget savlen kan forekomme i en kort periode, hvis dyret kommer til at slikke sig på behandlingsstedet. Forbigående hudreaktioner kan i yderst sjældne tilfælde forekomme. Forsigtighedsregler: Badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoobade nedsættes virkningsvarigheden. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme.
Kontakt af produktet med mund og øjne bør undgås. Vask hænderne efter brug. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Bemærk: I tilfælde af massivt angreb samt ved starten af behandlingen bør omgivelserne behandles med et egnet bekæmpelsesmiddel og støvsuges regelmæssigt. Pakninger: Æske med 1 blisterkort med 3 pipetter: 0,5 ml - 0,67 ml - 1,34 ml - 2,68 ml - 4,02 ml.
Udl. V. Se endvidere brugsanvisning på pakningen . Jan. 2005 Merial Norden A/S, Mileparken 20 E, 2740 Skovlunde, Tlf. 4454 0040, Fax 4454 0045
R HJÆLP DYRENE
n hund skal anskaffes, den koster penge,
skal fodres, luftes og plejes. Alligevel
er fordelene ved menneskets bedste ven
mange og flere end ulemperne.
”En hund er et værn mod ensomhed. Man
sidder ikke isoleret inden døre, da hunden skal
ud. Den skaber sociale kontakter, når nysgerrige
vil se nærmere på den. Og så får man masser af
motion, hvilket har indvirkning på ejerens fysiske helbred,” fortæller Gitte Muldkjær Jensen,
der er redaktør på Dansk Gravhundeklubs medlemsblad og i oktober var Dansk Kennel Klubs
repræsentant i en svensk konference om hundes
betydning for menneskers helbred.
Ifølge Gitte Muldkjær Jensen viser undersøgelser, at der er færre selvmordsforsøg blandt
hundeejere, de har færre hospitalsindlæggelser,
og de kommer senere på plejehjem. Samtidig er
hunde også til stor hjælp for mennesker, der allerede er blevet syge.
”Vi har jo kendt det længe fra førerhunde til
blinde mennesker, men i dag får mennesker med
alle former for sygdomme hjælp fra uddannede
hunde. For eksempel den døve mor, der lige får
et puf af sin hund, når barnet græder. Det betyder, at moren kan slappe meget mere af i dagligdagen,” fortæller Gitte Muldkjær Jensen.
Også autist-børn finder støtte ved en hund,
så de bedre kan klare forandringerne i hverdagen, og epileptikeren kan få et tidligt signal fra
sin hund, når et anfald er undervejs, hvilket kan
gøre den sygdomsramte mindre nervøs.
ANNONCE
HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
tidspunkt af en varieret kost – også smagsmæssigt. Såkaldte eksperter, der udtaler, at katte kan
fodres med samme foder hele livet, aner ikke
hvad de taler om.
Det gør mennesker der giver katten mælk heller ikke, for katte kan ikke nedbryde mælkesukkeret og risikerer at få dårlig mave. Skal katten
have andet end rent koldt vand kan en blanding
af halvt vand og halvt fløde-13 anvendes.
Når katten er fuldt udvokset ved 1-års alderen går man over til at fodre 2 gange dagligt
med almindelig kattemad på dåse eller som
tørkost. Personligt har jeg gennem mine indtil
nu 20 år som køkkenchef i et kattedynasti givet
Køkkenchef i
et kattedynasti
Katten er helt sin egen – også hvad angår kosten. Mangt en
katteejer er drevet til vanvid når katten sultestrejker over
madskålens indhold af ”hundeæde”.
AF MICHAEL FAHLGREN
P
ersonligt startede min passion for katte
da dengang 1-årige Misser i efteråret
1985 sad ude under bregnerne i min
have, og betragtede mig når jeg slog græsplænen. kun forsigtigt lod den sig lokke nærmere,
men efter få måneder flyttede katten simpelthen
ind i huset. Det blev starten til en tilværelse
som køkkenchef og dørpasser i et kattedynasti,
der i dag består af Samson, Pusjkin og Tessie.
HVER TING TIL SIN TID
Næppe noget andet kæledyr giver anledning til
så mange myter som katte, og bare det at holde
en kat på kost kan give store udfordringer. Men
en varm og veltilfreds spindende kat i fodenden
på en kold vinternat gør hele umagen værd.
Kattekillingen bør under ingen omstændigheder tages fra sin mor før den er 12 uger
gammel, og indtil 4 måneders alderen skal
foderet bestå af letfordøjelige og lettyggelige
ting. Speciel killingemad på dåse, eller tørfoder
opblødt i vand, fordelt over 3-4 daglige portioner er sagen.
Efter 3-måneders alderen kan man desuden
give specielt killingetørfoder, og under alle omstændigheder holder katten allerede på dette
Pusjkin er den fødte køkkenskriver, og han har for længst
indset at det er husets mest spændende rum. Hans smag
er særdeles alsidig, men agurken her var dog ikke noget
ANNONCE
9
tørfoder om morgenen, og dåsemad om aftenen
– og det fungerer fint. Giv desuden din kat lidt
af det du selv spiser, og den får et langt, godt og
lykkeligt liv.
Den aldrende kat har særlige behov for specielt foder, og især kan risikoen for at danne sten
i urinblæren minimeres ved at anvende tørfoder
med et lavt indhold af mineraler. Det er altid et
individuelt spørgsmål, der bør involvere en snak
med dyrlægen.
EN RASK KAT ER EN GLAD KAT
Katte er stort set altid glade og vil gerne kæle
og lege – også når de kommer op i årene. Bliver
katten trist, og mister den appetitten er det som
ofte tegn på sygdom.
Katten skal vaccineres én gang årligt mod
katteinfluenza og kattesyge. Sidstnævnte er en
dødelig sygdom, ligesom den feline version af
HIV – FIV (feline immunodeficiency virus), er
det, om end en effektiv vaccine er på vej.
Mange katteejere oplever at katten kaster
op. Som oftest er det for at komme af med de
hårboller, som kattens pelspleje med tungen
forårsager i maven. Fortsætter opkastningerne
søges dyrlæge.
Urinvejsproblemer opleves som hyppige besøg på kattebakken, eventuelt med blod i urinen. Tørfoder med et lavt mineralindhold kan
hjælpe, ligesom det er vigtigt at katten drikker vand regelmæssigt. Går det ikke over af sig
selv inden for få dage må katten en tur omkring
dyrlægen.
Og hvordan gik det så med Misser? Katten
levede et godt og lykkeligt katteliv, og blev
næsten 20 år gammel. Sådan en kat bliver mere
et familiemedlem end et kæledyr.
for ham.
Kattens Værn gør kattens til forskel
Danmarks ældste og største specialorganisation for katteværn
Kattens Værn driver 8 internater over hele landet
Kattens Værn formidler årligt ca. 3500 katte
Kattens Værn har 8 inspektører, der årligt kører ca. 450.000 km
Kattens Værn er medstifter af Det Danske Katteregister med over 370.000 registrerede katte
Kattens Værn genudsætter årligt ca. 900 katte i samarbejde med private og kommuner
Kattens Værn udsender bladet Kattens Venner 4 gange årligt
Kattens Værn svarer hver dag på spørgsmål fra 120 – 150 katteelskere
Kattens Værn er fritaget for gave- og arveafgift
Kattens Værn bruger årligt 12 mio. kr. på kattevelfærd
Vil du være med til at udvikle og støtte Kattens Værn til gavn for landets katte,
så meld dig ind.
Medlemskab koster 175,- kr. årligt – klik ind på
www.kattens-vaern.dk eller ring på tlf.: 38 88 12 00
Kattens Værn ønsker alle katteejere en
glædelig jul samt et godt nytår
Kattens Værn
Mariendalsvej 5
2000 Frederiksberg
tlf.: 38 88 12 00
www.kattens-vaern.dk
10
ANNONCE
HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
ANNONCE
Katte for enhver smag
Der findes 650.000 katte fordelt på 370.000 familier i Danmark. Det
kan selv menneskets bedste ven ikke hamle op med, og katten er,
målt i antal, ubestridt det mest populære kæledyr i Danmark.
AF PETER ROELSGAARD
S
elv om den er så lille, er den svær at komme udenom – katten. Ifølge
de seneste tal fra Danmarks Statistik er landet beriget med 650.000
eksemplarer af det vilde, søde, dovne, plagende, klatrende, krassende, knurrende, kælende kæledyr.
Kattens personlighed afhænger meget af, hvilken race den tilhører, og
der findes et utal af racer af katte, der dog kan deles op i fire hovedkategorier: korthårskatte, semilang–hårskatte, persere og siamesere.
De fire typer katte repræsenterer fire former for adfærd, fire former
for udseende og kræver ikke den samme pleje. Alt sammen noget,
der skal tages med i overvejelserne inden anskaffelse.
I de følgende beskriver vi, med hjælp fra Jydsk Racekatte
Klubs hjemmeside og formanden for Dansk Racekatte
Klub, Aase Nissen, hver af de fire typer.
R UDEKATTEN
Gruppen af
semilanghårskatte tæller
blandt andet racer som
norsk skovkat, maine
coon og hellig birma.
”De er meget robuste
og nok derfor utrolig
populære. De er lette at
holde, kan modstå kulde
og elsker at være ude og
klatre i træer, så de fleste
ejere har dem rendende i
en gård,” fortæller Aase
Nissen, som har to af
dem derhjemme.
En semilanghårskat er meget trofast – nærmest som en
hund - og kræver på grund af deres aktivitetsniveau en
del mere føde end andre katte.
Der kan være stor forskel på racerne indenfor
kategorien semilanghårskatte. Mens en norsk skovkat
er kærlig, opfindsom og den perfekte familiekat, kan
en maine coon være direkte uartig. De skal være med
i alt og skraber ofte gulvet med deres poter og slår på
vandet, før de drikker.
En hellig birma er kattenes Rolls Royce. Den er hvid/
beige, har et maskefarvet ansigt og hvide ”sokker”
på. På Jydsk Racekatte Klubs hjemmeside tøver man
ikke med at kalde denne race for den mest pragtfulde
firbenede ven, man kan ønske sig.
R DEN DOVNE
R DEN BARE
Racer af
korthårskatte tæller
blandt andet cornish
rex, burmeser og
british shorthair.
Racerne er næsten
pelsløse, og de kan
fås i alle farver og
mønstre.
”Korthårskatte er
meget robuste at se
på. De har en meget stram stil på grund af den næsten
manglende pels. Jeg tror, det tiltrækker mange, da de
passer godt ind i den moderne bolig. Og så tror mange,
at de ikke fælder, men det er nu ikke helt rigtig. Det er
de fleste katte vist lige gode om,” smiler Aase Nissen.
Mange korthårskatte er meget kærlige og elsker at bo
sammen med mennesker, og det viser de ved at gnide
deres hoved op af et ben.
��������������������������������
������������������������������������������������
R DEN KLOGE
Persere har meget pels, kræver meget pleje og er for
dem, der kan lide at frisere deres kæledyr.
”Perseren er den kat, der har mest pels, og som er
klart flottest på en udstilling. Pelsen kan ikke tåle
vand, så den er ikke så god til at være ude, og den
kræver en kærlig kam mindst to gange om ugen,” siger
Aase Nissen, der selv er dommer ved internationale
turneringer.
Perseren er en meget rolig kat grænsende til det dovne.
Den kan godt lide at trisse rundt for sig selv, men den
er som killing også utrolig kælende og legesyg, og den
falder hurtigt til i et nyt hjem. Perseren findes også i en
udgave med kort pels: Exotic.
Siameseren er en
typisk elegant kat:
højbenet og slank.
Til denne gruppe af
orientalske katte
hører også balinesere,
orientalsk korthår og
orientalsk langhår.
Øjnene er mandelformede og skråtstillede. To af dem er
langhårede, to er korthårede, og de fås i mere end 500
forskellige farver.
”Generelt er killinger meget legesyge indtil de bliver
halvandet år gamle, men siameseren er klart den mest
livlige af alle katteracer. Det er også den klogeste.
Derfor tror jeg så mange har anskaffet sig en. Man kan
lære den meget – hurtigt,” fortæller Aase Nissen.
Orientalske katte har en tætliggende og silkeblød pels,
og de er meget nysgerrige. De finder tit på at åbne
skuffer, skabe og døre. Kattene kræver meget tid, så
hvis man arbejder meget, kan det være en god idé at
anskaffe to, så de kan holde hinanden med selskab.
�� ���� � �� � � � �� � � ������� � �� � � � �� � � ��
����������������������������������������������������
������������������������������������
�������������������������������
���������
������
�����������������
�����������������
�����������������
����������������������������
ANNONCE
HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET
Dyreforsikring er din sikkerhed
Forsikringer af kæledyr er mindst lige så vigtigt, som at give dem
den rigtige kost og rigtige behandling. Ellers kan det både skade
kæledyret og dig.
AF ULRIK ANDERSEN
At købe en hund, hest eller en kat er på
en måde som at få et barn. Det er dit
ansvar, både når det går godt, og når det
går skidt.
Derfor går mange dyreejere op i at
give dyret den helt rigtige mad og sørger for, at dyrene kommer ud og bliver
motioneret. Men da kæledyr jo er levende, tænkende væsener, kan selv den
mest opmærksomme hunde-, katte- eller hesteejer ikke fuldstændig forhindre,
at dyret kommer til skade, bliver sygt
eller kommer til at gøre skade på andre
dyr eller mennesker.
Hvis det går galt, gælder det om at
være forberedt. For syge dyr kræver både
god pleje og en god økonomi. Dyrlægeregninger kan nemlig let løbe op i mange tusinde kroner, hvis dyret er alvorligt
sygt og måske endda skal opereres.
Det er ikke således usædvanligt at opleve dyreejere, der har været nødt til at
lade familiens hund eller datterens hest
aflive, fordi de ikke havde råd til den
operation, som kunne have reddet den.
Det paradoksale er, at det faktisk er
let at sikre sig mod den slags oplevelser.
Langt lettere end at lære springridning
eller at få hunden til at hente avisen. Læs
her, hvad du kan gøre.
FAKTA OM FORSIKRING
·
·
·
·
Alle hunde kan forsikres, fra de er fyldt 8 uger, men endnu
ikke fyldt 6 år. Er din hund fyldt 4 år, skal der foreligge en
sundhedsattest fra din dyrlæge.
Din hund skal være vaccineret mod hundesyge, smitsom
leverbetændelse og parvovirusdiarré, og revaccineres
efter gældende vaccinationsanbefaling. Hunden
skal også være ID mærket i form af microchipning,
øre- eller lysketatovering, og være registreret i Dansk
Hunderegister.
Hvis du har en kat, du skal forsikre, gælder der lidt andre
regler. Katten kan forsikres fra den er fyldt 8 uger, men
endnu ikke 7 år. Er din kat fyldt 5 år skal der foreligge
en sundhedsattest fra din dyrlæge. Din kat skal være
vaccineret mod kattesyge og influenza samt være
revaccineret efter gældende vaccinationsanbefaling.
Katten skal også være ID mærket i form af microchipning
eller tatovering, samt være registreret i fx Det Dansk
Katteregister. Hankatte over 7 måneder skal være
kastrerede, og hunkatte over 8 måneder steriliserede.
Nytegning af forsikring på en hest kan generelt tegnes
til omkring 14-15 års alderen. Ponyer og islændere dog
indtil 16-17 års alderen. Forsikringen på heste nedskrives
med 15 % af forsikringssummen fra den er fyldt 16 år,
og på ponyer og islændere fra de er fyldt 20 år. Normalt
forlanges en dyrlægeattest når du skal livsforsikre for
mere end kr. 30.000,-, eller hvis du ønsker uanvendelighe
dsforsikring på din hest. Hvis dyrlægen har anmærkninger
på attesten, ser forsikringsselskabets dyrlæge attesten.
Har han spørgsmål hertil, kontakter han din dyrlæge
direkte. Det kan være, der kommer et forbehold på
forsikringen for en speciel sygdom, evt. i en fastlagt
periode. Hvis din hest derefter kan få en anmærkningsfri
dyrlægeattest, kan forbeholdet på forsikringen slettes.
Kilde: Merete Leth Keller, Dyrekassen Danmark
Navn
Hvad skal man tage
højde for, når man
vælger en forsikring?
Hvilke gode råd vil
du komme med til
dem, der overvejer at
anskaffe en forsikring?
Hvad gavner en
forsikring? Hvorfor er
en forsikring vigtig?
Hvordan tegner man en
forsikring?
Hvad har man behov af
dokumentationspapir?
Er alle mulige
forsikringskandidater,
������������
����������������
�������������������������������������
�������������������������������������
������������������������������������
��������������������������������������
������������������������������������
��������������������������������������
����������������������������������
������������������������������������
����������������������������
��������������������������
��������������������������
���������������������������
eller er der nogle, der
ikke kan forsikres?
11
ANNONCE
Merete Leth Keller
Kunderådgiver
Dyrekassen Danmark
Anne Hougaard
Distributionschef
IF
Når du skal tegne en forsikring på dit
dyr, er det som med alle andre forsikringer en god ide at forhøre sig om de
præcise betingelser, det kan sikre, at
du tegner en forsikring, der også dækker det, du ønsker. Bl.a. er det en god
ide at forhøre sig om, hvor længe forsikringen dækker, og om der er noget,
den ikke dækker. Du skal også gøre
op med dig selv, hvor du står, hvis dit
dyr bliver sygt. Har du råd til en evt.
stor dyrlægeregning? Har du råd til
at købe en ny hest? Der er forskellige
muligheder for forsikring af hest, så
det kan være en god ide at tale din situation i gennem med en rådgiver fra
forsikringsselskabet.
Som hundeejer skal man være meget
bevidst om, hvilke forsikringsbehov
man har, og især gøre sig tanker om,
hvad man ønsker, en forsikring skal
dække.
Når du anskaffer et dyr, forpligter det.
Du skal kunne tage ordentlig vare på
dyret, både når det er raskt, og når det
er sygt. Dyrlægerne har de seneste år
fået mulighed for at gennemføre store
operationer og helbrede dyr for sygdomme, som det før ikke var muligt.
Det medfører, at du kan blive stillet
overfor store dyrlægeregninger.
Hvis du sygeforsikrer dit dyr, kan du
give din firbenede ven den nødvendige dyrlægebehandling, uden at økonomien bliver ødelagt.
Alle forsikringer køber man for at sikre sig imod skader som kan være en
økonomisk belastning. Nogle dækninger er lovpligtige for at sikre i mod
skade på 3. part, og andre dækninger
køber man for at sikre sig ud fra et
mere individuelt behov - for dybest
set handler køb af forsikringer om at
give sig selv økonomisk
tryghed.
Ved køb af hest er det ofte et stort
beløb, du skal af med. Du har måske
endda lånt en del af pengene for at
købe netop denne hest. Det er derfor
vigtigt, at du forsikrer din hest, så du,
hvis uheldet er ude, kan betale dit lån
tilbage og måske som plaster på såret
har mulighed for at købe en ny hest.
At købe en forsikring er meget personligt, fordi behovet for dækninger
er individuelt.
Man skal passe meget på med at sammeligne priser imellem
forskellige selskaber uden at sammenligne dækninger.
Når du køber din hund eller kat, kan
det være, du får diverse brochurer fra
sælger. Ellers kan du hos din dyrlæge
ofte finde materiale om forsikring af
hund eller kat.
Hvis det er en hest, du skal forsikre,
kan du i fagblade se annoncer for de
forskellige selskaber, og du kan også
finde dem på nettet. Ofte har dyrlægen også forsikringspapirer med sig,
når han skal godkende en hest med
køb for øje.
Alt efter behov er der flere forskellige
dækninger: En Lovpligtig HundeAnsvar dækker de skader, som din hund
kan komme til at lave på andre dyr eller mennesker og deres ting.
En Udvidet HundeAnsvar (også kaldet: figurant), dækker de skader, der
kan opstå, hvis hunden deltager i
hundetræning eller på hundeudstillinger, som er arrangeret af foreninger.
Endvidere kan vi tilbyde Hund-Xtra
for de kunder, der ønsker dækning i
forbindelse med hundens sygdom eller i værste fald død.
Der er ikke brug for dokumentation,
men der er selvfølgelig en række
spørgsmål, der skal besvares for at
afdække, hvilket behov man har.
Alle kan/skal tegne den lovpligtige
forsikring.
D E T M E S T S P E K TA K U L Æ R E H E S T E S H O W I V E R D E N
– DIRECTED BY LORCA MASSINE –
nye
DE
OW
APASSIONATA PRÆSENTERES AF EQUIARTE
SH
T
BUDAPEST • PRAGUE • AMSTERDAM • COPENHAGEN • MALMÖ • ARHUS • HELSINKI • BIRMINGHAM • NEWCASTLE • NOTTINGHAM • GLASGOW • MANCHESTER • DUBLIN • BELFAST • LONDON • ANTWERP • STOCKHOLM • LINKÖPING • MADRID • BARCELONA
ENT
TA I N M
R
E
T
I LY E N
UK
« FA MI T S B E SS TTA«N D A R D ,
G
AT
EVEN
IN
BILLETSALG TEL. 70 15 65 65 · www.BILLETnet.dk
FORUM KØBENHAVN
STORT GALLASHOW • FREDAG 6. JAN 2006, KL. 20
LØRDAG 7. JAN 2006, KL. 15 & 20
SØNDAG 8. JAN 2006, KL. 14 & 19
WWW.HESTEGALLA.DK
ATLETION ÅRHUS
FREDAG 20. JAN 2006, KL. 20 • STORT GALLASHOW
LØRDAG 21. JAN 2006, KL. 15 & 20
SØNDAG 22. JAN 2006, KL. 14 & 19
Download

Věrný zákazník